At se problemet

• Jeg syntes, at det er et problem, at jobcenteret ikke ser det vigtigt, at reagere på borgernes henvendelser.
• Jeg syntes, at det er et problem, at en del ansatte i jobcenteret er så inkompetente, at de ikke kan vejlede og hjælpe borgerne ordentligt.
• Jeg syntes, at det er et problem, at det er mere besværligt at supplere sine dagpenge med arbejde, end ikke at gøre det.
• Jeg syntes, at det er et problem, at reglerne er så kringlede, at mine dagpenge bliver 2 uger forsinket, kun fordi papirene er for svære at udfylde.
• Jeg syntes, at det er et problem, at jeg nu har svært ved at betale min husleje KUN fordi jeg har valgt at arbejde.
• Jeg syntes, at det er et problem, at det ofte ikke kan betale sig økonomisk at opsøge deltidsarbejde. Da man ofte ender med at skulle betale for det.
• Jeg syntes, at det er et problem, når jobkonsulenter insistere på at man skal sidde ved siden af, og ikke overfor dem (fordi vi er lige) men samtidig får en til at føle sig som mindre værd.
• Jeg syntes, at det er et problem, at det kræver så meget tid at udfylde div. formularer fordi man vælger at supplere dagpengene med arbejde.

• Jeg syntes, at det er et problem, at det på trods af ovenstående -i medierne, blandt politikkerne og i samfundet generelt stadig tyder på, at det er dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne der er problemet.

At nyde sneen der tør

At have delte meninger

Fantastisk morgen, fantastisk natur.
Jeg tog kameraet med på vej til børnehaven og fangede søen i sin morgendis.

Det var så godt nok ikke alle, der var lige begejstrede for at tage billeder på vej til børnehaven.
Nogen syntes tværtimod, at han havde kolde fødder og gav fanden i den smukke udsigt.

At sukke dybt

En lille dialog mellem mig og Jobnet.dk

Jobnet.dk: "Husk at tjekke dine jobopslag - ellers tager vi dine penge"
Mig: "Tjek jobopslag"
Jobnet.dk: "Du skal først bekræfte, at du kommer til mødet i morgen, ellers må du ikke tjekke"
Mig: "Men jeg kan jo ikke imorgen, jeg skal arbejde. Det har jeg prøvet at meddele jer, men I svarer ikke."
Jobnet.dk: "De skal først bekræfte, at du kommer til mødet i morgen, ellers må du ikke tjekke"
Mig: "Bekræft"
Jobnet.dk: "Du skal bekræfter endeligt, at du kommer til mødet i morgen, ellers tager vi dine penge."
Mig: "Men jeg kan jo ikke komme... jeg skal jo arbejde"
Jobnet.dk: "Du skal bekræfte ellers kan du ikke tjekke dine jobopslag, og så tager vi dine penge"
Mig: "..."
Mig: "Bekræft"
Jobnet.dk: "Du har nu endelig bekræftet at du møder op i morgen, hvis du udebliver tager vi dine penge"

Mig: -Nej vent, det er jo uvæsentligt hvad jeg mener. Dét har jeg da lært.

At trodse kulden

Så blev det vinter i Danmark.

Hverdagens kærlighed #28

Afsnit 28: Rygestop

Kim var holdt op med at ryge. Fra den ene dag til den anden havde han lagt smøgerne på hylden.

Det gav nogle problemer i sommerhuset. For mig vel at mærke.

Efter kl. 19 var alting lukket. Den nærmeste tankstation lå 20 km. væk, og jeg havde intet kørekort, og nu heller ingen at bomme smøger af. 

Ærgerligt nok var Kim heller ikke vild for at køre mig. Han mente, at jeg kunne spare på cigaretterne og vente til i morgen.

Det kunne jeg ikke naturligvis ikke. Som en hver anden god ryger, kæderøg jeg de sidste cigaretter i min pakke.

- Og så plagede jeg Kim.

Kim var hård, han gad ikke køre 20 km. for at jeg kunne få mine 'skide cigaretter'

Så jeg måtte undvære og gå nikotinhungrende i seng.

Dagen efter skete det samme

Det kunne ikke blive ved at gå.
Jeg var ved at udvikle mig til et ynkeligt og plagende lille monster. 

Jeg overvejede mine muligheder. Jeg kiggede på Kim, det virkede så let at holde op. Noget jeg sagtens kunne. Naturligvis kunne jeg det.

Jeg smed resten af mine cigaretter i toilettet.

Det føltes så godt. Jeg var stærk, viljefast, kampklar!

40 minutter senere irriterede det mig, at jeg ikke bare havde gemt én.

2 timer senere ærgrede det mig, at jeg også havde smidt indholdet af askebægrene ud.

4 timer senere gennemsøgte jeg terrassen for skodder.

Ved aftenstid stod det klart, at jeg ikke kunne stå igennem uden hjælp. Jeg kravlede ned under min dyne, indåndede tjæreduften fra mit sengetøj og faldt skælvende i søvn.

Dagen efter kørte vi ud efter nikotintyggegummi.
Desværre var der virkelig mange mennesker i byen den dag.

Selvom jeg fik mit tyggegummi, hjalp det ikke. Jeg var sur, pirrelig, gnaven og nærtagende.

Et par dage efter kom Kim hjem med en pakke cigaretter. Han mente ikke, at jeg var klar til at holde op. 

Jeg var enig.

Naturligvis var jeg klog nok til at indkøbe et lager. Man lære vel af sine fejl.

Hverdagens kærlighed #27

Afsnit 27: Den blå sofa

Tiden i sommerhuset gik. Vi endte undertiden ud i diverse skænderier, for det meste udsprunget af, at jeg var hidsig og Kim var stædig. Ofte endte de efter lidt hysteri med en uforløsende afklarethed om, at vi i bund og grund var enige. Vi bare gået fejl af hinanden. 

Dette var naturligvis enerverende, når vi begge holdt af et godt skænderi.

Derfor var det også godt, at vi i en periode, for at kompensere for vores ringe uenighedsgrundlag, skændtes over hvad som helst.

I denne periode fandt jeg også ud af, at det ikke kræver to til et godt arrigskab; jeg kunne sagtens køre mig selv op i det røde felt -helt alene.

Bedst husker jeg episoden med den blå sofa. 

Jeg var alene hjemme, og sur på Kim. Faktisk rasende. Jeg kunne ikke længere bo sammen med ham, fandt jeg ud af. Jeg måtte flytte. 

Jeg havde jo allerede erfaring med at bo på et lille rum uden varme. Derfor var der heller ikke langt fra tanke til handling, da jeg i et raserianfald klargjorde et lille rum bagerst i sommerhuset.

Der var der ingen seng, så løsningen blev at jeg tog vores 2 personers sofa og maste den gennem døren. 

Den ville ikke, men den skulle! Faktisk var den for stor til at komme igennem, men jeg var ligeglad; Jeg var rasende. -Og ind kom den.

Da sofaen var på plads, var min energi og mit raseri opbrugt. Jeg faldt om i sofaen, hvor jeg lå og prøvede at huske hvorfor jeg var blevet så sur.

Da Kim kom hjem, blev han så benovet over, at jeg havde formået at få den blå sofa gennem døren, at vi for en tid glemte vores uvenskab og nød sofaens nye placering.

Et par timer efter flyttede jeg ud af mit lille rum, og ind i sommerhuset til Kim. 

Jeg kan i øvrigt stadig ikke kan huske, hvorfor jeg blev så sur den dag.

Hverdagens kærlighed #26

Afsnit 26: Sommerhygge

Den kolde vinter i sommerhuset gik. Foråret indtræf med lange ture ved vandet, sene aftener med bål og tæpper på terrassen. Og så kom sommeren. Endelig. 

Det var en varm sommer det år. Lige en sommer at bo et par stenkast fra vandet. 

Hvis man havde ferie naturligvis. Det havde jeg. Jeg var studerende og havde lang sommerferie og intet arbejde. 

Kim derimod arbejdede som postbud og stod op kl. lidt i 5 hver morgen for at nå bussen der fragtede ham de 20 km. til postkontoret. Heldigvis var han god til ikke at vække mig.

Kim nød de stille morgener. Det var dejligt med den raske gåtur op til bussen. Ofte måtte han løbe fordi han havde sovet over sig. Kim syntes løbeturen var en god måde at få varmen på, for vinden var kold på hans bare ben.

Jeg havde haft en irriterende morgen. Jeg var blevet vækket at Kim der lukkede døren. Det tog mig tæt på 5 minutter at falde i søvn igen.

________________________________________

Kim nød det tidlige arbejde på det kølige postkontor. Selvom der var mange breve og pakker tog Kim det med et smil. Han syntes at det var skønt at være oppe og i gang.

Jeg havde svært ved at sove, der var så varmt i værelset. Jeg måtte op og åbne et vindue, lettere irriteret faldt jeg i søvn igen.
________________________________________


Når posten var sorteret skulle den bringes ud. Kim holdt af de mange møder med rare folk.

Jeg havde det alt for varmt! Hvor meget jeg end prøvede at sove videre måtte jeg stå op kl. 11.20. Irriterende nok var vi løbet tør for min ynglings marmelade - så jeg måtte spise ost på mine morgenboller.
_______________________________________



Kim følte sig fri i sin postbil. Hvad gjorde det at klimaanlæget var i stykker, og tidsplanen brudt når solen skinnede og dagen var skøn.
Kim elskede at opleve nye dele af den danske natur, så det gjorde ham intet at køre lidt forkert ind i mellem.

Jeg var taget til stranden. Desværre gad jeg ikke at gå så langt pga. varmen, så jeg måtte nøjes med at ligge et sted med lidt tang i vandkanten!
Det var irriterende at få tang på benene når man skulle ud og svømme.
________________________________________




Kims bus gik heldigvis først om 40 minutter. Så havde han tid til at købe ind. Skønt var det at tiden var god, når nu kassedrengen var startet samme dag. 'Men pyt', tænkte Kim med et smil '-ellers så går der jo en ny bus om en time.'

Der var alt for rodet indenfor! Jeg blev nødt til at lægge mig ud i haven. Jeg spiste frokost, men var stadig ærgerlig over at mangle min ynglings marmelade.
Irriterende var det også at fuglende pippede så højt. De gjorde det svært at slappe ordentligt af.
_______________________________________

I bussen hjem var der en god stemning. Der var mange mennesker der skulle til stranden.
Selvom det var meget varmt og der ingen siddepladser var, holdt Kim af at lytte til de mange højtsnakkende mennesker. Heldigvis skulle de jo med hele vejen.

Jeg faldt i søvn med min hånd under hovedet, dette resulterede i en øm nakke. Virkelig irriterende. Jeg regnede dog med at Kim nok ville massere mig når han kom hjem.
________________________________________

Underligt nok virkede Kim så sur og træt da han kom hjem. Jeg forstod det ikke.

Men så igen - min dag havde jo heller ikke været helt let.

Hverdagens kærlighed #25

Afsnit 25: Flytte sammen

Det var vinter da vi flyttede fra kollektivet. Det var vinter, snestorm og meget koldt.

Kim og jeg havde lejet et sommerhus hvor vi skulle bo. Sammen.

Ideen om et sommerhus væk og, tæt på vandet og naturen var romantisk. Realiteten var kold. Meget kold. 

Heldigvis havde vi en brændeovn, et tæppe og hinanden. Og så blev realiteten også romantisk.

Skraldet havde vi i øvrigt ladet stå uden for vores dør i kollektivet. 

Efter nogle dage havde en hund splittet sækkene af, så skraldet ikke længere var samlet, men nu lå i hele forhaven. Vinteren gjorde, at en stor del af skraldet var fastfrosset i jorden og måtte hakkes fri.

Det var koldt og ulækkert. Kim hjalp os.

At indsamle andres skrald i tiliset forhave; se dét er kærlighed!

(Til jer der er ved at brække jer over al denne pladderromantik: Giv tid. Det viser sig, at vi er helt almindelige mennesker)

Hverdagens kærlighed #24

Afsnit 24: Skrald

Vi skulle flytte fra kollektivet.
Hurtigt fandt vi ud af. at affaldssortering ikke var vores stærke side. Vi endte med utrolig mange sorte affaldssække af blandet indhold.

Heldigvis havde vi en stor gang. Her stillede vi dem. Bare indtil videre.

Egentlig stod de ganske længe i vores gang. De og deres lugt blev en naturlig del af vores hverdag. En slags velkomstlugt når man trådte ind af døren.
Vi kunne ikke længere se det forkerte i at have gangen fyldt med affaldssække.



Da sækkene begyndte at lægge, blev det for klamt. Selv for os.
Vi tog en beslutning, og skilte os af med det affald, vi havde lært at betragte som 'hjem'.
- Eller vi stillede dem uden for døren; altså bare ind til videre.

At finde frem til drømmen

Jeg lægger planer.

I disse dage er jeg gået i tænkeboks. Jeg tænker over hvad jeg gerne vil - sådan arbejdsmæssigt. Hvor vil jeg hen? Hvordan kommer jeg derhen? Og hvornår starter jeg turen?

Det her jobsøgning går ikke. Ikke at jeg ikke vil have et job, det vil jeg stadig frygtelig gerne. Men hvilket job vil jeg egentlig have? Et vigtigt spørgsmål, når man som jeg tror på, at man i livet får hvad man fokuseret ønsker sig.

Jeg er ikke fokuseret - slet ikke. Den ene dag drømmer jeg om at blive tekstforfatter, den næste om at arbejde med mennesker, den næste igen om at lave hjemmesider. 

Jeg vil alt muligt på én gang. Det går jo ikke.

Samtidig er jeg begyndt at tvivle mere og mere på om et 8-16 job er mig. Jeg er begyndt at tænke tanken om at blive selvstændig oftere. 

Jeg overvejer at skabe mit eget job. Prøve at satse på det jeg egentlig føler jeg er bedst til. Rendyrke det, opøve det og dedikere mig det.

Jeg må se hvor det leder hen. Måske til et job jeg har drømt om siden jeg var barn. 

Måske bare til en smule klarhed.

At være sur

FUCK!
Beklager, dette indlæg kunne ikke starte anderledes. Jeg er netop kommet hjem fra det kære jobcenter.
Et jobcenter jeg skulle til møde hos for at:

• Se på de job jeg har søgt den senere tid.
• Se om mit CV er korrekt og fyldigt nok.
• Snakke om mine muligheder for at komme i job hurtigt.

.... Eller det var hvad der stod i det brev jeg modtog, hvilket åbenbart ikke er det samme som hvad man reelt skal snakke om. 

Ham jeg havde tid hos, havde givet min aftale videre til en anden. Af mig ukendt.

- Han havde desuden "hjulpet" hende, ved at skrive forkerte oplysninger i mine papirer - samt helt at undlade at jeg også er uddannet multimediedesigner. 

Dette til trods for, at vi brugte lang tid på nettop dette på vores sidste møde.

Nå. Men. I følge hvad han havde skrevet, (bare ikke i mit brev) skal jeg i aktivering - det med start fra i morgen. Jeg har jo været på dagpenge i et halvt år... altså hvis man regner de måneder med fra inden jeg tog min sidste uddannelse (for 3 år siden) og det gør man. Naturligvis. Så jeg skal lære at søge job, nu må det være tid. Igen. 

Egentlig også fint nok ... jeg kunne måske godt havde undværet div. spørgsmål som: "Har du gennemført folkeskolen?" - som udelukkende tjener det ene formål, at trampe en lidt yderligere ned i sandet.

MEN. Fint nok. 

Desværre har jeg fået job. Sandsynligvis. Men måske ikke alligevel. For jeg må ikke. 

Der findes nemlig job som man ikke må tage (heller ikke selvom de kan være vejen ud af ledighed, og spare dem for en masse penge) Disse job er freelancejob.

Et sådan har jeg fået tilbudt; I et reklamehus, i Sorø, hvor jeg bor. Men nej. Det må man desværre ikke. 

Så nu håber jeg godt nok, at reklamehuset ønsker at ansætte mig på deltid. Ellers er jeg ret tilbøjelig til at give dagpengesystemet fingeren og leve af at samle flasker og forhåbentlig arbejde som freelance.

Det sidste kan dog nok blive svært, eftersom den tid jeg havde til at lave en lille "test" opgave, nu er blevet drastisk skåret i, af det skønne jobsøgningskursus. 

Så det ender måske med, at reklamehuset slet ikke ønsker at ansætte mig. 

Men, så slipper jeg også for at forsøge at fuske et job igennem et system, der er bygget i beton. 

Win win.

Hverdagens kærlighed #23

Afsnit 23: Tøjkrise

Jeg var vild med Kim, vild med hans rodede hår, skægget og hans flippede stil. 

Godt nok var håret rodet fordi han ikke gik til frisør -ligesom tøjet var flippet fordi det var gammelt, og han ikke gad at købe nyt. 

Jeg var ligeglad - jeg syntes han var lækker.

Kim derimod var begyndt at blive mere opmærksom på hans udseende, efter at vi havde mødt hinanden. Måske burde han blive klippet? Købe lidt nyt tøj? Droppe skægget?

Det endte katastrofalt.

Heldigvis voksede håret og skægget ud igen, og jakken hang også fint i skabet. 
Og så var vi begge glade igen.

Hverdagens kærlighed #22

Afsnit 22: Stadig nyforelskede

Selvom den første tid som rigtige kærester var dejlig, fortryllende og fantastisk, var der også problemer. 

F.eks. var der problemet med penge. Jeg havde ingen. 

Dette var naturligvis ikke et problem i sig selv. Nej, problemet var at skjule denne sandhed så godt som muligt for Kim, så jeg ikke virkede som en fattig nasserøv, men derimod som en selvstændig kvinde der sagtens kunne betale for de dyre cigaretter selv.

At tegne om kærlighed -igen

Som lovet (for 1 milliard år siden) kommer nu en fortsættelse på historiefortællingen om Sidsel og Kim. Jeg har brugt noget tid (1 milliard år) på at greje hvordan, hvor meget og om hvad jeg skulle fortælle.

Jeg har ikke fundet ud af noget videre intelligent.

- Men jeg har igen fået stor lyst til at tegne; så her er hvordan det kommer til at blive; Jeg fortsætter historien hvor den slap, tegner når jeg har lyst og giver den sin egen menu (se til højre) så I slipper for at scrolle gennem en masse, hvis I kun vil læse historien.

Desuden omdøber jeg den; Hverdagens kærlighed.

Enjoy
___________________________________________________________________

Afsnit 21: Nyforelskede

Efter at vi var blevet rigtige kærester brugte vi, om muligt, endnu mere tid sammen.
Jeg arbejdede tæt på Kims kollegielejlighed, så der var perioder hvor jeg nærmest var flyttet ind.

Desværre harmonerede en etværelses lydt lejlighed, ikke godt med at være nyforelskede, og helst altid ville være lækker, og dufte af roser. (Som enhver mand jo ved at kvinder altid gør)
Så jeg benyttede naturligvis de sjældne muligheder jeg fik. Jeg var sikker på, at Kim ingenting bemærkede.

At give tid

Jeg mærkede det allerede da jeg cyklede min søn i børnehave. Det var en af de morgner hvor tiden stod stille. Verden var indhyllet i en farverig dis, hvor ikke en vind rørte sig.

Den ventede.
Tiden.
Jeg gav mig tid til at vente med den, og blev belønnet med en gave af tid.

At tage i skoven -igen

At tage på skovtur

Skoven er skøn for tiden. Vi har nydt den idag.